Spring til indhold
Hjem » Vordingborg Kommune er kåret til Danmarks vildeste

Vordingborg Kommune er kåret til Danmarks vildeste

Vordingborg er Danmarks vildeste kommune

Vordingborg Kommune vandt i dag titlen som Danmarks vildeste kommune, en kampagne der har kørt over halvandet års tid. Fra miljøministeriets hjemmeside citeres:

De mange indsatser for vores fælles natur sker som led i en konkurrence blandt landets kommuner om at blive ”Danmarks vildeste”, som miljøminister Lea Wermelin kickstartede i februar 2021. Som navnet antyder er hele formålet med dysten af give den trængte natur meget mere plads over hele landet.

Mandag eftermiddag er vinderen endelig afsløret ved et stort kåringsevent i Naturcenter Amager. Juryen bestående af Morten D.D. Hansen, Søren Ryge Petersen, Vicky Knudsen, H.P. Geil, Sofie Graarup Jensen, Philip Hahn-Petersen, Lydia Callesen og Signe Normand har nemlig udråbt Vordingborg Kommune som Danmarks VILDESTE kommune.

Ifølge juryen har Vordingborg Kommune lavet et stort og meget gennemtænkt projekt på Knudshoveds Odde. Her har kommunen bl.a. fokuseret på at beskytte klokkefrøen, der lever i området, og som er en af vores allermest truede arter i Danmark. Det gør de ved at udvide og forbedre naturen i et stort område, der svarer til ca. 390 fodboldbaner.

Ud over den ærefulde titel vinder Vordingborg Kommune én mio. kr. til mere vild natur doneret af Den Danske Naturfond. På den måde er den helt store vinder i sidste ende vores fælles natur med den store forandring, konkurrencen har sat i gang, påpeger miljøminister Lea Wermelin.

Jeg er blæst fuldstændig bagover af den folkebevægelse, vi har sat i gang for mere vild natur i Danmark. Alle har været med til at give naturen mere plads. Selv ude i folks egne baghaver er man klar til at ”ofre” kvadratmeter for den vilde natur. Det vidner om, at biodiversitetskrisen ikke bare er noget, vi taler om. Det er noget, vi handler på – sammen. Og det skaber en enorm optimisme for vores natur, der er i krise, siger miljøministeren.

Vordingborg er Danmarks vildeste kommune
Vordingborg er Danmarks vildeste kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.