Spring til indhold
Hjem » Velfærd og skattelettelser er ikke modsætninger

Velfærd og skattelettelser er ikke modsætninger

Hikmet med unge interesserede

Velfærd og skattelettelser er IKKE hinandens modsætninger. Men det er alligevel lykkes blokkene i dansk politik at fastholde den præmis i så mange år, at det har blokeret for nytænkning og nødvendige reformer.

Og det er klart, det rummer en klar modstilling mellem det gode og det onde. Det tegner et skræmmebillede af modstanderne – at de bare vil bruge det hele på skattelettelser eller på ineffektiv offentlig velfærd. Hver gang venstrefløjen advarer mod øget ulighed, og højrefløjen raser imod det øgede antal offentligt ansatte, er det i bund og grund udtryk for den samme fastlåste retorik, dansk skattepolitik har befundet sig i alt for mange år.

Modsætningen mellem skattelettelser og velfærd er ikke bare falsk men direkte tåbelig. Den yderste venstrefløj råber om klassekamp, hver gang nogen nævner en skattereform, ligesom skattelettelser er blevet gjort til en ideologisk kamp frem for at være en metode til at opnå en ønsket adfærd hos danskerne.

Det er som om, det danske skattesystem er mejslet i sten, hvor det engang var et dynamisk værktøj til at skabe det samfund, vi ønsker. Resultatet er, at det er ti år siden, der er lavet en skattereform, der virkelig bidrog til beskæftigelsen. Den blev i øvrigt lavet af S og R.

Nu står vi så her med et tømt råderum i statskassen, med galoperende mangel på arbejdskraft i næsten alle brancher, private som offentlige, og med en fastlåst retorik om, at velfærd og skattelettelser er hinandens modsætninger.

Men nu tillader jeg mig lige til sidst at være optimistisk, for måske er der udsigt til BÅDE velfærd OG skattelettelser. Som det eneste parti er vi i Radikale Venstre en 2030-plan klar med konkrete bud på, hvordan vi finder balancen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *