Spring til indhold
Hjem » Uddannelse i hele Danmark er ikke forkert – Det er forkert at lukke velfungerende studiepladser, DSU.

Uddannelse i hele Danmark er ikke forkert – Det er forkert at lukke velfungerende studiepladser, DSU.

Uddannelse i hele Danmark er ikke forkert – Det er forkert at lukke velfungerende studiepladser, DSU.
Regeringen annoncerede sidste efterår at de ville investere i det danske uddannelsessystem, og det skulle for en gangs skyld komme hele Danmark til gode. Problemet ved den udmelding var bare at, som så mange andre gange, var den for god til at være sand.

Aftalerammerne for universiteterne var at de skulle rykke, eller lukke, 10 % af deres studiepladser og uddannelser i de 4 største byer inden 2030, til andre steder i Danmark. Steder som ikke en gang er på tegnebrættet endnu. Det betød at CBS og en række andre universiteter dagen efter aftalen kunne konstatere, at en udflytning ikke ville kunne lade sig gøre. Derfor bliver de lukket i stedet for. 317 studiepladser vil blive lukket på CBS frem mod 2023. Fremtidige håbefulde drømme knust, til hvilken nytte?

Vi kan alle blive enige om at uddannelser i hele Danmark er en god ide, men hvem skal benytte sig af de studiepladser hvis de slet ikke eksisterer fordi regeringen fejlslagent vil finansiere dem ved at lukke dem et andet sted i Danmark?

Vi løser ikke vores demografiske udfordring ved at lukke vores uddannelser. Den frembuldrende generation af unge håbefulde mennesker flytter ikke kun til de større byer, for at gå på lige netop det studie de har set frem til hele livet. De flytter ud for at lære, de flytter ud for at prøve livet af og de flytter ud for at møde nye mennesker. Samfundet skal ikke diktere, hvordan vi hver især har tænkt os at leve vores liv men derimod understøtte vores ideer i livet. Det er op til hver enkelt kommune i Danmark at gøre kommunen mere attraktivt for en større bosætning.

Hvis alle skal have lige muligheder for at tage uddannelser i hele Danmark, er det først og fremmest vigtigt vi anerkender at vi i fremtiden har hårdt brug for at vi uddanner mere. Hvis vi skal have plads til at uddanne os mere, og samtidig have lige muligheder for at tage uddannelser i hele Danmark, bør man få en virkelighedsorientering om hvilken effekt regeringens lukning af 10 % af Danmarks studiepladser får.

Samfundet skriger efter flere dygtige ingeniører fra DTU, men Socialdemokratiet har sammen med SF, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne, Konservative og Venstre tvangslukket 10 % af fremtidens digitale talenter. Hvor er jeres frihedslogik i den ligning?
Hvordan kan vi som samfund hævde, at vi skaber flere uddannelser for alle ved at starte med at lukke dem?