Den nuværende skolestruktur har fungeret siden den 1. August 2012, hvor vi endte med de 5 distriksskoler og de afdelinger vi kender i dag. Den blev vedtaget fordi det allerede den gang var økonomisk svært at få tingene til at hænge sammen, især på de mindre skoler og at man ved modellen, kunne sammenlægge skolerne ledelsesmæssigt og derved spare nogle lederstillinger og samtidig skabe en økonomi så de små skoler kunne overleve og udvikle sig.
Det gik desværre ikke helt som planlagt og man opnåede ikke den økonomiske nødvendige råderum.
Men så kom muligheden for at inkludere børn med særlige behov i den almindelige klasseundervisning. Det åbnede mulighed for at spare på den dyre specialundervisning og dermed skabe råderum til den almindelige undervisning og dermed understøtte den nuværende skolestruktur.
Det var en hurtig gennemgang, men nødvendig for forståelse af hvad det er vi overhovedet har gang i.
For var det den rigtige struktur der blev vedtaget den gang? Er det gået godt? har det givet det ønskede resultat? har det medført den ønskede udvikling? Jeg tror at uanset hvor man befinder sig i denne debat så ved man inderst inde godt at det må blive et NEJ til alle disse spørgsmål.
Det var også det der gjorde at en enig kommunalbestyrelse midt i sidste periode, gik i gang med et omfattende arbejde, med at skabe et bæredygtigt skolevæsen i Vordingborg Kommune.
Og så kan man spørge, hvad betyder et bæredygtigt skolevæsen?
For os i Radikale Venstre betyder det, at vi sætter fokus, på børnenes faglige og sociale udvikling. Det skylder vi efter alle disse år hvor vi har ligget alt for lavt i trivsels og karaktermålinger.
DENNE GANG bliver vi nød til at samle børnene og lærerkrafterne på færre adresser. Det er den eneste måde vi kan frigøre de ressourcer på, der skal geninvesteres i børnene.
Der ligger i sagsfremstillingen også en hensigterklæring om, at beslutningen,skal følges op af en ændret budgettildeling for de enkelte skoler.
Det betyder i alt sin enkelthed at den fejlslagne inklusion, som er under tilbagerulning, skal rulles helt tilbage og at børn med særlige behov, igen skal tilbydes de nødvendige understøttende tilbud.
Budgetmæssigt vil det meget kort fortalt betyde, at det samlede skolebudget først fratrækkes de penge som skal bruges elever med særlige behov. Resten af budgettet fordeles så til skolerne efter antal elever og ud fra et princip om at pengene følger eleverne.
Det betyder igen, at det for alvor bliver svært eller faktisk helt umuligt for de små skoler at overleve.
Model 2, som et flertal i Børn og familieudvalget anbefaler, vil dermed overlade beslutningen om lukning af Ørslev Skole og Hjertebjerg Skolen, til de siddende skolebestyrelser de pågældende steder.
Af hensyn til børnenes faglige og sociale udvikling, af hensyn til lærernes og pædagogernes arbejdsvilkår og af hensyn til den generelle udvikling af Vordingborg Kommunes skolevæsen anbefaler Radikale Venstre derfor, at vi vedtager model 1, dog således at Marienberg Skolen og Ungdomskolen samt 10 klassecentret udgår af modellen.
Vi vil ikke være med til at nedlægge Marienbergskolen, fordi nogen har fået en fiks ide om at 10 klasse og ungdomsskolen kan samles der og når vi så samtidig kan forvente at byggeriet af Rosenholmene, med 1500 boenheder, påbegyndes til sommer og at det på den baggrund må forventes at vi får stort brug for begge byskolerne i Vordingborg By.
Og når det så kommer til flytningen af Ungdomsskolen, STU og 10 klasse, synes vi at det er mærkeligt at sætte så meget i gang, uden samtidig at kigge på organiseringen af det samlede tilbud i ungdomsskolens regi. Vi håber på at kommunalbestyrelsen uanset beslutningen i dag, vil være med til at kigge på om vi har det rigtige unge-tilbud og sætte en analyse af ungdomskolens arbejde i gang, på samme måde som vi lige har gjort med folkeskolen.
Vi forslår dermed model 1, minus Marienbergskolen, 10. Klasse og Ungdomskolen og kan dermed ikke tilslutte mig nogen af de øvrige forslag som vi finder helt utilstrækkelige og som i flere tilfælde er mere det samme igen igen igen og som i virkeligheden er skyld i at vi står her hvor vi står i dag.