Radikale Venstre siger nej til butikscenter.
Radikale Venstre tror ikke på, at et butikscenter i Vordingborg vil skabe den ønskede dynamik i handelslivet i Vordingborg kommune. Vi frygter, at det snarere vil føre til endnu flere tomme butiksvinduer i Algade, i Stege og i Præstø.
Budgetaftalen mellem samtlige partier betød, at muligheden for et butikscenter skulle undersøges. Det er gjort, og ingen investorer har, inden deadline, afgivet tilbud på at bygge et butikscenter med et nyt rådhus og bibliotek. Det viser, at ingen investorer ser en fremtid for et kommende butikscenter i Vordingborg, og dermed anser Radikale Venstre ideen for død.
Vi vil i stedet satse på at styrke detailhandlen omkring Algade.
Birgitte Steen Jørgensen, Kommunalbestyrelsesmedlem
Thomas G. Bagge, Formand for Radikale Venstre i Vordingborg kommune