Kritik af offentlighedsloven

Åbent brev til Radikale Venstres folketingsgruppe.

Der har været meget markant kritik af forslaget til ny offentlighedslov. Dette gælder også lokalt i Radikale Venstre i Vordingborg kommune, hvor adskillige medlemmer har henvendt sig med kritik – og et par stykker tilmed har meldt sig ud, bl. a. med henvisning til denne lov, der opleves som værende i modstrid med radikal politik.

Det er fremfor alt indskrænkningerne i muligheden for aktindsigt, § 24 og § 27 der giver anledning til kritik. Offentligheden har krav på at vide på hvilket grundlag en minister træffer sine beslutninger. Dette er den bedste sikring mod, at der tages uvedkommende og lyssky hensyn. Demokrati er besværligt. Det må statsadministration og politikere også kunne leve med.

Idéen om at lade ombudsmanden vurdere om loven overholdes om tre år er en mikroskopisk imødekommelse af kritikken, som ikke ændrer ved at stramningerne i lovforslaget strider imod principperne om åbenhed i forvaltningen. Lovforslaget er grundlæggende forkert. Radikale Venstre – og regeringen – burde arbejde for mere gennemskuelighed og mere åbenhed. Ikke det modsatte.

På generalforsamlingen i Radikale Venstre i Vordingborg kommune den 23. april blev regeringens forslag til ny offentlighedslov debatteret. Generalforsamlingen var enige om at udtrykke stor bekymring for forslaget – og at opfordre den radikale folketingsgruppe til at arbejde for at regeringen trækker stramningerne tilbage.
Opfordringen er hermed givet videre!

Med venlig hilsen

Thomas G. Bagge
formand for Radikale Venstre i Vordingborg kommune

1 tanke om “Kritik af offentlighedsloven”

  1. Radikale Vordingborg

    Svar fra Folketinget:

    Svar til foreningsudtalelser om offentlighedsloven
    GRUPPEFORMAND SOFIE CARSTEN NIELSEN | 02-MAJ-2013

    Kære radikale tillidsfolk.

    I den forgangne tid har der været heftig debat – ikke mindst blandt journalister og internt i vores parti – om regeringens udspil til en ny offentlighedslov. Flere kommuneforeninger har således sendt kritiske udtalelser om udspillet fra deres nyligt afholdte generalforsamlinger. I den radikale folketingsgruppe lytter vi intenst til argumenterne og vi tager bekymringerne meget alvorligt. Derfor har vi i forligskredsen nu blandt andet besluttet, at loven skal evaluere efter tre år, herunder i lyset af Ombudsmandens redegørelse om den faktiske anvendelse. Mere herom senere.

    Først vil vi gerne forsøge at forklare og nuancere regeringens synspunkter i sagen. Udgangspunktet er den nuværende og forældede offentlighedslov med risiko for gråzoner, hvor der hersker mundtlighed og hvor rådgivning redigeres inden afsendelse.Det, vi gerne vil hen til, er en moderne offentlighedslov, hvor der er større indsigt og åbenhed og hvor der er et yderst begrænset, restriktivt reguleret rum til tvivl og overvejelser af politisk karakter. Altså ikke når det gælder afgørelser m.v., for så handler det netop om konkret magtudøvelse. En kommentator har brugt billedet, at det handler om at styrke pressens muligheder som vagthund – ikke som jagthund.

    Forslaget til en ny offentlighedslov – som er direkte baseret på Offentlighedskommissionens flerårige arbejde – indeholder mange forbedringer for muligheden for aktindsigt. Blandt andet gives der mulighed for tematiseret aktindsigt. I dag skal man som borger eller journalist langt hen ad vejen kende til det dokument, man søger om aktindsigt i. Det ændrer vi nu: I stedet kan man bare søge på et bestemt tema.

    Af andre gode initiativer kan nævnes pligt til at overveje meroffentlighed (offentlighedsloven gøres således til en minimumsbestemmelse), forsøg med postlister, kortere sagsbehandlingstid samt muligheden for at få dataudtræk fra registre (selvom de egentlig ikke er udtrukket på forhånd og derfor ikke udgør et dokument endnu). Derudover åbner vi for aktindsigt hos KL og Danske Regioner samt ved statslige selskaber (f.eks. Dong og Sund & Bælt) og institutioner o.l., som træffer afgørelser på vegne af staten.

    Noget af det mest kritiserede og omdiskuterede er udvidelsen af ministerens fortrolige rum internt i ministeriet og med folketingspolitikere (hhv. § 24 og § 27, stk.2). Der eksisterer allerede i dag et fortroligt rum, hvor en minister kan udvikle politik, forberede samråd osv. Det gælder dog kun for departementet i ministeriet, for i 1985 – da den nuværende lov blev vedtaget – var det mere eller mindre kun departementet, som lavede politikudvikling. I dag foregår mere og mere politikudvikling i styrelser og ministerierne er i højere grad organiseret i styrelser end tidligere. Offentlighedskommissionen fandt det derfor relevant, at det fortrolige rum blev opdateret, så det passer med nutidens struktur i centraladministrationen.

    Man må erkende, at der er et naturligt behov for en vis fortrolighed i politik. Ministeren skal kunne sparre med sine embedsmænd om ideer på “fosterstadiet” uden at det havner på forsiden af avisen næste dag. Der skal være plads til tvivl og interne drøftelser om foreløbige udkast og mulige nye perspektiver på en sag mellem minister og embedsapparat. Og ministeren skal kunne sende lovforslag over til ordførerne allerede i den lovforbererende fase for at få deres foreløbige input. Hvis der ikke er mulighed for fortrolighed i de tidlige forhandlinger og drøftelser mellem minister og MFere, risikerer man enten at kommunikationen finder andre og mere lukkede veje eller at de øvrige partier mister indflydelse i processen.

    Selvom vi laver lovgivning efter den ideelle verdens principper, forsvinder behovet for fortrolighed ikke i realiteternes verden. Konsekvensen af fuld åbenhed vil blive, at kommunikationen i stedet flytter til mere “lyssky” kanaler: private mailadresser, opringninger, “non-papers” (papirer, som udleveres fysisk og således ikke eksisterer som et journaliseret dokument) og face-to-face møder. Problemet med denne form for kommunikation er, at der herved ikke eksisterer noget bevis for kommunikationen, som kan ligge til grund for en undersøgelse, hvis Ombudsmanden, Rigsrevisionen, Statsrevisorerne, undersøgelseskommissioner, domstolene eller andre går ind i en sag. Dermed kan det blive meget vanskeligt at komme til bunds i en sag og få placeret et ansvar korrekt.

    Man skal være opmærksom på, at der fortsat er mulighed for indsigt i de sager, hvor ministeren agerer som øverste embedsmand og ikke som politiker. Som embedsmand træffer ministeren afgørelser, indgår kontrakter osv. Det er typisk her, at medierne har fundet “skandalesager” de senere år. Det er således ikke sandt, når medierne får det til at fremstå som om, alt nu bliver lukket ned og at disse skandalesager aldrig vil kunne blive blotlagt.

    Offentlighedsloven giver udvidet åbenhed på en lang række punkter, men imødekommer samtidig ministerens naturlige behov for fortrolighed. Folketingsgruppen kan derfor fuldt bakke op om det brede kompromis, som er indgået.

    Den 30. april besluttede regeringen sammen med Venstre og Konservative at lade Folketingets Ombudsmand følge myndighedernes praksis med § 24 og § 27, stk. 2. Efter tre år vil Ombudsmanden redegøre for, ommyndighedens praksis stemmer overens med loven, herunder den restriktive brug af undtagelsesbestemmelserne. Ombudsmanden vil have mulighed for at følge myndighedernes anvendelse af de to bestemmelser i kraft af dels klager, der indgives til Ombudsmanden, og dels sager, som Ombudsmanden tager op af egen drift til undersøgelse.

    På baggrund af en redegørelse fra Justitsministeriet vil forligspartierne herefter tage stilling til, om myndighedernes praksis viser, at der er behov for justeringer af loven. Det er naturligvis ikke vores forventning, men i lyset af den betydelige polemik og kritik, der har været rejst, mener vi, at det er godt og fornuftigt, at få evalueret loven i praksis. Dermed er givet sikkerhed for, ateventuelle uhensigtsmæssigheder i Offentlighedsloven kan blive korrigeret.

    Til sidst tillader vi os helt stilfærdigt at henvise til følgende artikel om offentlighedsloven af professor, dr.jur. Eva Smith, som er en stærk, vidende og uafhængig stemme på området, og som modtog Marianne-prisen på sidste års radikale landsmøde: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1953792/debat-om-offentlighedslov-ligner-mest-af-alt-en-hetz/

    Vi ser frem til fortsat dialog og godt samarbejde.

    Med venlig hilsen

    Retsordfører Jeppe Mikkelsen og gruppeformand Sofie Carsten Nielsen

Skriv et svar til Radikale Vordingborg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *