Fik jeg vækket din indre grammatiklærer? Det tror jeg. Og der er også grund til at standse op: Det er ikke nok at gøre en god skole bedre – den skal være bedst! Folkeskolens mange styrker skal endelig for alvor sættes ind på, at alle børn både bliver dygtigere og oplever, at skolen er der for dem.
Folkeskolens mange styrker er dens mennesker – os! Lærere, elever, skoleledere, pædagoger og andre medarbejdere, forældre, naboer, genboer, bedsteforældre, forskere. Skolen kan blive så god, som vi vil gøre den. Og der er brug for at gøre en god skole bedst: Verden forandrer sig, vi stiller krav til den og den stiller krav til os – og desværre er der stadig alt for mange børn, der forlader folkeskolen med for lidt i den faglige bagage. Endda for lidt til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.
Vores unge i dag kan utroligt mange ting. På mange måder synes jeg, at de kan langt mere end jeg kunne på deres alder. De er udadvendte, talende, initiativrige og indfødte, når det gælder IT. Men der er stadig noget, vi mangler at give nogle elever: Grundlæggende kunnen når det kommer til læse, skrive, stave, regne. Det er også Radikale Venstres ansvar. På godt og godt – men altså også mindre godt – har vi været medansvarlige for folkeskolen generation efter generation. Med det udgangspunkt har vi sammen med S og SF udviklet et forslag til reform af folkeskolen. Der er tre hjørnesten:
– Flere timer, hvor lærere, elever og pædagoger er sammen om en mangfoldig og mangeartet undervisning og lærende aktiviteter
– Få klare mål at stræbe efter
– Lærernes faglighed – at lærere er uddannede i de fag, som de underviser i, og tager efteruddannelse, så de er opdaterede og ved, hvad der virker
Eller med andre ord: At være mere og bedre sammen for at nå fælles mål på et stærkt fagligt grundlag.
Vi har stillet tre fælles mål op:
– Folkeskolen skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som muligt
– Faglige resultater skal kunne gøres fri af betydningen af elevernes sociale baggrund
– Tillid og trivsel skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis
Der er ikke en færdig opskrift på, hvordan vi når de mål. Børn, lærere, skoler o.s.v. er forskellige. Derfor er pladsen til forskellighed afgørende. Lige præcis derfor lægger vi op til mere tid til afveksling, inddragelse, en mangfoldig undervisning. Og til bevægelse hver dag. Engelsk fra første klasse. Valgfag fra 7. klasse.
Vi tror på, at lærerne kan bruge tiden på andet og mere end at følge centrale forskrifter for, hvordan man gør. Vi tror. Også på lærerne. Derfor bliver elevplaner og afgangsprøver forenklet, styring af timetal gjort lettere og kvalitetsrapporter gjort brugbare, sammen med en lang række initiativer, der skal gøre dokumentation og evaluering både mere enkel og brugbar.
Processen hen imod den bedste skole skal nok blive voldsomt udfordrende. Selvfølgelig. Det er jo krævende, dét som vi sætter os for. Det er en skole, som kræver mere af os alle sammen. At lærerne arbejder på en anden måde. At forældrene gør mere, ikke kun for deres eget barn, men for klassen. At skolelederen er bevidst om, hvilken retning og udvikling, der skal til. Og så videre – der er opgaver til alle. Men når vi på et tidspunkt har debatteret forslaget, når vi forhåbentlig har indgået et bredt politisk forlig, når loven er vedtaget, pengene afsat – så skal politikere holde pause. Lang pause. Så skal skolen have ro og tid til at fokusere på opgaven: At gøre en god skole bedst!
Venlig hilsen
Margrethe Vestager