Søren Frimand skriver om de gode gamle dage (12. januar). Jeg husker dem tydeligt.
For 60 år siden blev min far ansat som skoleinspektør på en ny stor centralskole på Stevns. Indtil da var der små lokale skoler med en overlærer og nogle lærerinder. Mange forlod skolen efter 7. klasse. Hvis man ville noget mere, måtte man tage cyklen til realskolen i Store Heddinge.
Den nye store skole var et tigerspring i uddannelsen. Pludselig kunne man gå i skole til 10. klasse og tage realeksamen. Skolen voksede. Dels fordi der kom flere børn, men især fordi de gik i skole i flere år. Der gik næsten 1000 elever på skolen, da den var på sit højeste. Jeg husker det som en rigtig god skole, hvilket jeg har fået bekræftet, når jeg træffer gamle elever fra dengang.
I dag er skolen lukket. Det var ikke skolen, der lukkede samfundet, det var samfundsudviklingen, der lukkede skolen. Der var ikke længere grundlag og de børn, der er tilbage, er blevet mere mobile. Det er vi alle sammen.
Vi vil ikke lade os nøje med en lokal møbelhandler. Udvalget er større og billigere hos Ikea. Man kan ikke leve af at være mælkemand eller brødkusk. Den tid vender ikke tilbage. Hvis de små skoler virkelig skulle være en magnet for bosætning, hvorfor er de så blevet til små skoler?
Hvis man skal se på, hvad der driver bosætningen i dag, er det nok snarere nærheden til motorvejen.