Jeg er vokset op i Fuglebjerg på Vestsjælland, og boede i Slagelse i et par år inden jeg flyttede til Vordingborg i 1983.
Jeg har arbejde med politik siden 1985, hvor jeg for første gang kom i byrådet i Vordingborg. Det blev til sammenlagt 17 år i byrådet og et par år i Folketinget.
Jeg er spidskandidat til folketingsvalget i Vordingborgkredsen.
Jeg er aktiv i Amnesty International og aktiv i LOFU, hvor jeg henter mad i supermarkeder til udsatte borgere. Og så er jeg inkarneret vinterbader.
Jeg arbejder til dagligt som folkeskolelærer i ungdomsskolen på 10. klassecentret i Vordingborg, hvor jeg underviser på den internationale linje.
Mine mærkesager:
- Flere penge til og mere fokus på de unge sårbare i vores region
- Bedre tværgående samarbejde mellem regionen og kommunen og udflytning af opgaver til sundhedscentrene.
- Vi skal understøtte udviklingen af økologisk fødevareproduktion i regionen.
- Vi skal udarbejde en målrettet strategi for økologisk madproduktion på sygehuse og i institutioner.
Hør hvad Zenia siger om Vibeke: