Vi skal gøre mere for de socialt udsatte

Til Radikale Venstres Grundlovsmøde på Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn havde vi inviteret Lisbeth Zornig og Jan Heidebo.

Zornig konstaterede, med gode eksempler, at vi på trods af velfærden stadig ikke tager os ordentligt af samfundets socialt udsatte. Og hun undrede sig over, at ikke et eneste politisk parti har fuldt op på Huset Zornigs succes fra kommunalvalgkampen med Stemmer på Kanten. Samfundet ser tilsyneladende den anden vej.
Samtidig ytrede hun kritik af forslaget om at nedsætte den kriminelle lavalder. – Havde det været indført da jeg var 12 år, ville jeg ikke have stået her idag, udtalte Lisbeth Zornig.

Desuden opfordrede hun til at oprette et kommunalt råd for socialt udsatte. En idé som vi i Radikale Venstre i Vordingborg kommune vil tage op.

Jan Heidebo lagde i dagens anledning valgkampen til side – og kom med et spændende historisk rids af det samfund og den lovgivning som gik forud for Grundlovsændringen i 1915, hvor kvinder og “tyende” fik valgret.

Det var en dejlig dag i parken ved Rødkilde – og med flot besøg. Rigtig mange havde fundet vej til Radikale Venstres arrangement, hvor vi traditionen tro inviterer til debat om vigtige emner i samfundet, og lader den daglige partipolitiske kamp ligge.

GrundlovsdagMøn2015_Zornig_8598W

Lisbeth Zornig Andersen på talerstolen ved Grundlovsdag på Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn. Du kan læse Zornigs tale her

GrundlovsdagMøn2015_Zornig_8590W

GrundlovsdagMøn2015_Heidebo_8576W

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *