Årsmøde i Regionsforeningen

I søndags var en lille delegation fra kommuneforeningen til Årsmøde i Sorø, i Radikale Venstres regionsforening på Sjælland.

Jesper Betak Lund blev genvalgt som næstformand i regionsforeningens bestyrelse og blev også den store stemmesluger ved valget til Hovedbestyrelsen, hvortil også Vibeke Grønbæk blev valgt. Så Vordingborg kommuneforening er fortsat flot repræsenteret internt i partiet, i både region og landsforbund.

Aksel Appel blev genvalgt som formand for regionsforeningen.

Mindeord over Niels Busch-Jensen (1946-2013)

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om at tidligere formand for Radikale Venstre i Vordingborg Niels Busch-Jensen er død.

Niels havde en lang karriere som erhvervs- og organisationspsykolog og var et ualmindeligt velbegavet og vidende menneske. En af hans store fortjenester var evnen til at tale politik, få det debatteret og skrevet ind i vores politiske program på Møn. Han var primus motor i flere valgkampe, fik sat de rigtige ord på vores valgprogram og var ikke bange for at gå ind i den offentlige debat med kontroversielle emner, f.eks. top-embedsmænds udlandsrejser med KMD. Niels fik også sat nyt liv i vores grundlovsmøder på Rødkilde Højskole, hvor kendte mennesker, der ikke altid var Radikale var talere. Det tiltrak mange borgere. Læs videre