Kommune

Vordingborg kaserne

Henvendelse til Radikale Venstres forsvarsordfører Rasmus Helveg Petersen fra Birgitte Steen Jørgensen.

Kære Rasmus

Hærens Operative Kommando har mandag den 25. februar 2013 givet ordre til, at DANILOG på Vordingborg Kaserne skal opsplittes og de første små 100 stillinger flyttes til Karup. Det synes jeg sammen med den øvrige Kommunalbestyrelse i Vordingborg er en bekymrende udmelding og mener, at det lugter af utidig indblanding i forsvarsforligsforhandlingerne.

I første omgang drejer det sig om 92 fuldtidsstillinger, der skal flyttes, men det er kun begyndelsen. Hærchef generalmajor Agner Rokos har tidligere udtalt, at hans planer var at opsplitte DANILOG og fordele den i henholdsvis Aalborg, Karup og Skrydstrup.
Både beslutningen og tidspunktet for offentliggørelsen vækker forundring og vrede. Lige nu kæmper vi for at bevare Vordingborg Kaserne og afventer spændt resultatet af forsvarsforliget.

Det kan kun opfattes, som et forsøg på at påvirke den igangværende politiske proces eller som et forsøg på at lukke Vordingborg Kaserne udenom den politiske stillingtagen. Jeg kan ikke se, at Hærens Operative Kommando ikke kan vente med at flytte rundt med opgaver og personale, til de overordnede strukturer for fremtidens forsvar er på plads.

Læs mere »Vordingborg kaserne

Stensved skole for fremtiden

Arkitekt Carsten Nøhr Larsen, som er medlem af skolebestyrelsen for Langebækskolen har udarbejdet følgende forslag til udbygning af Stensved Skole:

Stensved skole er én af de 5 skoler i Vordingborg kommune, der fremover skal sikre at eleverne er klar til en ungdomsuddannelse, når de forlader 9. klasse. Visionen er et High School-inspireret miljø, indrettet så det underbygger holddeling, projekt- og gruppearbejde. Eleverne skal tage et stigende ansvar for egen læring. Det stiller helt nye krav til skolens indretning. Den gammeldags skolebygning, med en korridor og en stribe klasselokaler, er forældet. Skolen skal indrettes med fællesområder, med mange muligheder for at mødes, sidde i grupper, og følge med i hvad der sker. Eleverne skal opleve en inspirerende hverdag, der summer af aktivitet og fordybelse. Hvis Stensved skole skal leve op til visionen, skal der tænkes og bygges nyt.

Læs mere »Stensved skole for fremtiden