Fra målscore 0-5 til 5-1 på skoleområdet!

Af: Carsten Nøhr Larsen

Kan vi vende udviklingen? Det har været det gennemgående tema i valgkampen.

Her er Radikale Venstre beslutsomme: Ja, vi kan vende udviklingen.

Det kan måske overraske nogen at Radikale er beslutsomme, men det er fordi, de ikke har forstået forskellen på beslutsomhed og beslutningsgrundlag. Vores medlem af kommunalbestyrelsen gennem 28 år, Birgitte Steen Jørgensen, har insisteret på at beslutningsgrundlaget skal være i orden.

Hvor andre har forholdt sig ukritisk til forvaltningens indstillinger, har Birgitte indtaget særstandpunkter.

Lad mig bare nævne tre eksempler:

  • Fjernelse af ledere fra skoleklubberne – det var en spareøvelse.
  • Børne- og ungepolitikkens mange effektmål – det er at sætte børn på regneark. Ambitiøs politik er ikke bare måltal; abitiøs er man først, når man afsætter de nødvendige ressourcer.
  • Bridge, et tilbud til sårbare børn i skolen, bliver sat på BUF’s dagsorden som et orienteringspunkt – Birgitte insisterer på at det skal være et behandlingspunkt.

Det rammer lige ned i debatten om hvorvidt det er politikerne eller forvaltningen der styrer kommunen.

En rask beslutning er ikke det samme som en sund beslutning. Hvis man træffer beslutninger på grundlag af fordomme eller rygter, eller frygt, er det ikke beslutsomhed, men bevidstløshed.

Beslutningsgrundlaget skal være i orden.

Det betyder ikke, at man skal være ekspert i alt. Det kan også være en en god beslutning at overlade beslutningerne til dem, der har forstand på tingene. Det gælder f.eks. på skoleområdet.

Skolerne trænger IKKE til ro og fred. De trænger til tillid, frihed og fuld fart frem. Det vil være en modig beslutning. Ligesom vi så i landskampen forleden, så KAN det lade sig gøre at vende målscoren 0-1 til 5-1!

Den gamle gartners sang

Af: Carsten Nøhr Larsen, oplæg til skoledebat i Langebækhallen KV17

Carsten Nøhr Larsen

Forestil jer at børnene er blomster og skolerne er staudebede.

Der er nogen stauder der fylder meget og breder sig hurtigt. De kræver en ekstra indsats.

Der er nogen som er små, og gemmer sig i bunden. De skal have lidt luft.

Nogen stikker, nogen er sarte, og nogen er hårdfør. Nogen passer sig selv.

Gartneren kender sine stauder og får det hele til at passe ind.

Hvis der ikke er tid til at luge og klippe, så løber det fra os – så ender det i Skvalderkål og Brændenælder.

Så kan man vælge at sprøjte det hele med roundup og starte forfra.

Men, så må man også regne med at der går nogen år før haven er frodig igen.

Det var det vi gjorde med skolereformen i 2012.

Så kom der en ny haveplan med færre, men større staudebede.

De første år er der meget bar jord, og det kræver en ekstra indsats.

Hvis der så stadig ikke er hænder nok, så løber det fra os igen.

Så hjælper det ikke at sende gartnerne på kursus, mens ukrudtet vokser og bliver mandshøjt.

Så kommer gartneren på overarbejde, og så får man ondt i ryggen og må gå hjem og lægge sig.

Måske er det ikke så meget der skal til.

Hvis man hele tiden kommer lidt bagud, så vokser problemerne.

Det er meget bedre hvis men i stedet har hænder nok til at være på forkant.

Måske er forskellen på at være på hælene og være på tæerne ikke ret stor.

En hurtig Roundup-løsning er ikke svaret.

Det lange seje træk kan vi ikke vente på.

Det vi mangler er: flere hænder med flere havehandsker!

Det handler om mennesker

Carsten Nøhr Larsen

Prognosen for befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune forudsiger, at vi bliver færre i den erhvervsaktive alder.

Når jeg læser disse prognoser, tænker jeg altid: er det så før eller efter, at vi gør noget for at ændre udviklingen? Det er oplagt, at vi skal investere i at gøre kommunen mere attraktiv for erhvervsaktive børnefamilier.

Når vi taler om arbejdsmarkedet, handler det om de 17 – 64 årige. Vi er udfordret af, at hver fjerde borger i denne aldersgruppe, er på overførselsindkomst; kontanthjælp, sygedagpenge, dagpenge eller førtidspension. Det er en af de helt store poster i det kommunale budget.

Den øvre aldersgrænse rykker opad og vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Men vi vil også gerne have den nedre grænse rykket opad, ved at flere unge tager en uddannelse. Arbejdsmarkedet efterspørger folk med uddannelse, og der bliver færre og færre jobs for ufaglærte.

Nogle af dem, der står uden for arbejdsmarkedet, kan vi bringe tilbage gennem uddannelse. Og det kan godt være, at det ikke bliver den lige vej gennem det traditionelle uddannelsessystem. Andre har været ude så længe, at det kun virker negativt at presse dem yderligere. Nogle bliver mere, ikke mindre, syge i systemet, og det er både en dum og uværdig behandling.

Jeg tror, vi kunne bruge ressourcerne bedre på aktiviteter, som kan give livskvalitet, uden modkrav. ”Det handler om mennesker”, som vi siger i Radikale Venstre. Vi har nogle opmuntrende eksempler; borgere der har fået et nyt liv gennem et nyt tandsæt. ”Kultur på recept” har hjulpet borgere med angst og depression.

For mange kunne en tidlig indsats have ændret deres livsbane, og det bør give stof til eftertanke, når vi prioriterer ressourcerne til børn og unge. Fremtidens sociale tabere bliver født i dag.

En fødselsattest bør ikke være en lotteriseddel.

Ikke noget pis med Radikale

Carsten Nøhr Larsen

Det er som at tisse i bukserne at hæve skatten, mener De Konservatives spidskandidat Daniel Irvold i Sjællandske d. 20. oktober.

Det jo ikke ukendt, at de Konservative, og for den sags skyld også Venstre, synes at skat er noget pis. De synes at offentlige udgifter er nogen ærgerlige penge at komme af med. Derfor er de heller ikke så gode til at styre den kommunale velfærd. De har ligesom ikke rigtigt hjertet med.

Det er som at bede en vegetar om at være køkkenchef i et steak house.

Lad mig præcisere: Radikale Venstre er ikke et socialistisk parti. Vi er socialliberale. Vores pejlemærker er frisind, storsind og fællesskab. Vi tror på at enhver er sin egen lykkes smed, men det er bare ikke alle, der lykkes med det projekt, og så må fællesskabet være storsindet.

Vi tror også, at der er nogle ting, vi kun kan ændre i fællesskab.

Vi vil gerne investere, strategisk og langsigtet, i at fastholde og tiltrække erhvervsaktive børnefamilier og vende udviklingen fra fraflytning til tilflytning. På det punkt tror jeg godt vi kan blive enige med de Konservative.

Men spørgsmålet er: hvad kommer først? Kvalitet eller tilflytning? Hønen eller ægget?

Vores forslag om en målrettet skattestigning er et Columbusæg.

Vores børn er vores fremtid

Carsten Nøhr Larsen

Fremtiden kræver mere af vores børn end gode karakterer i skolen. Sådan har det altid været, men nu gælder det mere end nogensinde.

Når vi taler skole, kommer det hurtigt til at handle om målinger: karakterer, Pisa og Cepos’ hitliste over, hvem der er bedst til at træne børn til test. Kommunens nye Børn- og Ungepolitik  afspejler den tankegang: højere karakterer i udvalgte fag er Målet.

Men det flytter fokus fra det der er lige så vigtigt; evnen til at tænke ud af boksen, og gøre brug af de ting, man har lært – sammen med andre. Kompetencer til at bidrage til fremtiden, frem for bevidstløst at repetere fortiden. Muligheden for at vælge sin egen livsbane, uanset social baggrund.

Hvis det skal lykkes, skal læring være drevet af nysgerrighed og lyst til udfordringer.

Det er individuelt hvad eleverne tænder på. Derfor skal skoledagen indholde en passende blanding af pligt og muligheder. Det stiller store krav til lærerne, og det er vigtigt at få pædagogernes kompetencer sat i spil i skolen.

Set i det lys, er diskussioner om fordelingsmodeller en teknikalitet, som bare skal ordnes.

Vi kommer dog ikke uden om at diskutere budgettets størrelse. Tid er penge, og der skal være tid til forberedelse, opfølgning og samarbejde mellem lærere og pædagoger. Man plejer at sige: hvad der er sparet er tjent, men i skolen gælder det at: hvad der er sparet er tabt.

Det handler om vores fremtid. Det handler om vores børn.

Løft vores slidte kommune!

Tænk 9 år frem fra 1. januar 2018. Forestil dig forskellen på en kommune, der har investeret en halv milliard kroner, og en kommune som ikke har gjort det. Hvilken af de to kommuner tror du vil være mest attraktiv for bosætning? Hvilken kommune vil være mest attraktiv at drive virksomhed i? Hvilken kommune vil være mest attraktiv for turister?

 
Turismen er i vækst i hele verden. Det ligger lige til højrebenet for en kommune, som har landets længste kyst.
Vi skal have vores andel, men en lavthængende frugt skal også plukkes.
Er vi klar til at modtage dobbelt så mange turister om 10 år?
 
Kommuneløft!
Det er mit ønske for en kursændring efter kommunalvalget.
Vordingborg kommune ligger helt i bund når det gælder kommunale investeringer. Vi investerer halvt så meget som en dansk gennemsnitskommune.
 
Min vision: hæv skatten til samme niveau som Bornholm. Lyder det afskrækkende? Det vil give 56 mill. kr, som vi øremærker til ekstra investeringer.
Vi har et sejlerfarvand i verdensklasse – hvorfor skal vi ikke have lystbådehavne i verdensklasse? Kunstgræsbane i Præstø? Spændende Badeanstalt i Stege? Velholdte forsamlingshuse? Vi kan løfte os fra udkant til vandkant med skarp kant, hvis vi ændre kurs nu.
Carsten Nøhr Larsen, spidskandidat KV17